Udvikling af præcis positionering accelererer Kalmars forskningsprojekt – Etteplan Rugged Evaluation Platform i aktion
Kalmar tilbyder det bredeste udvalg af løsninger til godshåndtering og services til havne, terminaler, distributionscentre og til tung industri. Kalmar er forløber for branchen inden for terminalautomation og energieffektiv containerhåndtering, hvor hver fjerde container, der flyttes rundt i verden, varetages af en Kalmar-løsning. Gennem sin omfattende produktportefølje, globale servicenetværk og evnen til at muliggøre en problemfri integration af forskellige terminalprocesser, forbedrer Kalmar effektiviteten af alle transporter.
Som markedsleder er Kalmar i stand til at forme fremtiden for sin industri. Virksomheden driver transformationen af gods og materialehåndtering gennem åbenhed og samarbejde og med innovative, digitalt understøttede og miljøeffektive løsninger. Som en del af denne strategi leder Kalmar efter løsninger til at understøtte autonome operationer og præcise placeringer i sine lasthåndteringsmaskiner.
Mere specifikt ønskede Kalmar at udvikle et positioneringssystem til deres tunge maskiner, såsom manuelle straddle carriers, der især ville hjælpe med at verificere containernes placering og muliggøre udnyttelsen af geofence-områder i havne, som for begges vedkommende er udfordringer i industrien i dag.
Udvikling af højpræcisionspositionering med Etteplan Rugged Evaluation Platform
Behovet var et referencedesign, der kunne skabe connectivity og højpræcisionspositionering, og som samtidig ville gøre Kalmar i stand til at udvikle sine løsninger omkostningseffektivt. En separat high-end GNSS-modtager er eksempelvis for dyr til disse løsninger.
Etteplan var i stand til at tilbyde vores Rugged Evaluation Platform, der kunne installeres på maskinerne for at generere positioneringsdata og hjælpe Kalmar med at udvikle en prototype til positioneringsløsningen.
"Vi havde på forhånd en god forståelse af Etteplans kompetencer grundet vores historie med virksomheden. Etteplan var i stand til at tilbyde konkurrencedygtige priser, passende teknologier og en hardwareplatform, som vi kan fortsætte med at udvikle i fremtiden", forklarer Pekka Yli-Paunu, director of automation research i Kalmar. Derfor blev Etteplan valgt som udviklingspartner.
Plug-and-play referencedesign til Kalmar
I alt leverede Etteplan fem evalueringsplatforme med kapacitet til præcis positionering og connectivity. Kalmar brugte platformene til at teste positioneringsfunktioner på deres maskineri. Etteplan støttede også Kalmar under testningen ved at vedligeholde cloud-services og rette eventuelle fejl i prototyperne.
"Projektet blev gennemført i overensstemmelse med vores forventninger. Den nødvendige hardware og funktionalitet blev integreret på platformen, og vi havde succes med at udføre de planlagte test", uddyber Pekka, "Samlet set blev de grundlæggende funktionaliteter og mål for dette projekt nået."
Resultatet blev et accelereret forskningsprojekt for Kalmar
Ved hjælp fra Etteplan og evalueringsplatformene var Kalmar i stand til at accelerere testningen af sit koncept, spare værdifulde ressourcer i R&D og koncentrere sig om sine kernekompetencer.
”Hidtil har vi testet løsningen i vores eget maskineri, men vi har planer om i fremtiden at gøre den tilgængelig for vores kunder samtidig med, at vi fortsætter med at teste den i maskineri. De service- og referencedesigns, som Etteplan leverede, accelererede afgjort forskningsprojektet og hjalp os med at nå vores mål”, slutter Pekka.
Relaterede cases
Stil et spørgsmål til vores ekspert
Service Solutions Director
Påkrævet felt
Når du indsender denne formular, vil vores specialist tage kontakt til dig via e-mail eller telefon. Ved at indsende formularen accepterer du vores privatlivspolitik.