Konstellationen giver os en hurtig og adræt organisation
MAN Diesel & Turbo SE er verdens førende leverandør af totakts-motorer til marine og stationære anlæg. Virksomheden sidder på 50% af verdensmarkedet for to og firetakts-motorer. Motorerne udvikles til fremstilling både i virksomheden og hos licenstagere. Ud over moderselskab i Augsburg, Tyskland, har virksomheden afdelinger i bl.a. Danmark, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet, Indien, Kina mv.
MAN Energy Solutions stod over for massive udfordringer i forhold til at rekruttere kvalificerede senior softwareudviklere til et avanceret C++ projekt, der skulle være en forberedelse til MANs digitalisering. Opgaven blev sat i udbud, og Etteplan (tidligere TekPartner*) blev valgt til at løse udfordringen. Efterfølgende er samarbejdet udvidet til også at omfatte moderselskabet i Augsburg.
”Etteplan er valgt på deres kvalifikationer og pris. Det set up, Etteplan arbejder med, hvor de kan pege på kvalificerede udviklere inden for en hvilken som helst disciplin, er der mig bekendt ingen konsulenthuse, der kan matche, så det fungerer. Det gør Etteplan til vores primære leverandør af konsulenter.
Konkurrencemæssigt har konstellationen med Etteplan haft stor værdi for os, fordi den betyder, at vi er i stand til at rykke hurtigere og hermed nå deadlines for motorleverancer, vi ikke tidligere ville have nået. Samarbejdet åbner døren for en masse muligheder og giver os et langt større beredskab og en meget adræt organisation: Det er ekstremt let for mig at ringe til Etteplan og fortælle, hvad jeg har brug for, og efterfølgende leverer Etteplan den rigtige konsulent til opgaven. Der er stor forskel på at ansætte en fast medarbejder og en konsulent. Hos Etteplan er de dygtige til at pege de rette konsulenter ud i processen – også bedre, end vi selv er. Strategisk kan det være lettere for mig at hyre konsulenter end faste medarbejdere, fordi det i organisationen handler om head count. Samtidig er det en måde for os at højne produktiviteten i perioder med spidsbelastning. Pt. er ca. 10% af mine medarbejdere i København konsulenter.
MAN Energy Solutions har samarbejdet med Etteplan siden virksomhedens start omkring bl.a. VHDL til FPGA, Windows Image og C++. Etteplans konsulenter har en sublim viden om FPGA og vores platform.
"Samarbejdet med Etteplan åbner dørene for en masse muligheder og giver os et langt større beredskab og en meget adræt organisation"
Henrik Rechnagel Olesen
Senior Manager, Head of Automation & Control, Two-stroke, MAN Energy Solutions
Succesfuldt pilotprojekt i Østeuropa
MANs low cost afdeling i Indien er god til test og brugerflader, men er ikke gearet til at løse tungere udviklingsopgaver. Vi havde derfor et behov for at prøve af, om vi kunne få løst opgaver i Østeuropa. Også her har samarbejdet med Etteplan fungeret super godt og været meget transparent: Etteplan opstillede fra starten en række strategiske modeller for samarbejdet. Efterfølgende deltog jeg og en kollega på en Fact Finding Study Tour, hvor Etteplan introducerede os til potentielle samarbejdspartnere. Herefter fik vi grønt lys til at køre et pilotprojekt, hvor en eksisterende prototype til troubleshooting blev omskrevet til C++ for at fremtidssikre værktøjet og få kode og ejerskab på alt. Pilotprojektet har gjort, at data fra vores kontrolsystem, som enten er for dyr eller umulig at sende via satellit, i dag kan hentes ned på et USB-stik. Løsningen med konsulenter i Østeuropa har været super god, og for os har det ikke været mere besværligt at arbejde sammen med en udvikler i Makedonien, Serbien og Hviderusland, end hvis han sad i Jylland.
Forbereder til fremtidens compiler og Cloud
Etteplan har de seneste tre år arbejdet med at forberede vores eksisterende sourcekoder samt konverterer en række systemer til at blive understøttet med Clang. Projektet skal gøre det muligt at begrænse, filtrere og udvælge data, så de kan sendes via satellit. Målet for digitaliseringen er, at alle skibe bliver connected, så vi kan stille løsninger til rådighed for skibsejere, serviceudbydere samt licenstagere, som gør, at de kan optimere vores motorer og tilbyde forebyggende vedligeholdelse. Første bruger bliver præsenteret omkring SMM messen i efteråret. Næste step af vores digitaliseringsfase bliver at udvikle en agent som kan interface mellem kontrolsystem og Cloud, så man kan bestille data inden for Life Cycle Maintenance, downloade ny software mv.
For nylig har vi sendt tre af Etteplan danske konsulenter til vores afdeling for firetakts-motorer i Augsburg. Afdelingen har haft kæmpe udfordringer med at rekruttere kompetente ingeniører til softwaredelen af platformen, og det var derfor oplagt at foreslå dem samme set up, som vi anvender. Den ene af de tre konsulenter er i forvejen ansat i min afdeling. Med ham om bord har jeg ikke været i tvivl om, at de vil få succes. Vi får super feedback fra tysk side og forventer, at der kommer flere konsulenter på projektet i fremtiden”.